Izmir, Tyrkiets tredjestørste by og en kystmetropol, der historisk har åbnet sig for Europa og Middelhavet, er nu dukket op som en førende fortaler for kultur i at skabe bæredygtige byer. I år blev byen verdens første "CittaSlow Metropolis" og var vært for den 4. UCLG (United Cities and Local Governments) Kulturtopmøde, som bragte lokale regeringer, akademikere og kulturelle aktører sammen for at diskutere kulturens rolle i at forme menneskehedens fremtid. Mere end 850 deltagere og talere fra 65 lande bidrog til over 20 sessioner under topmødet, som fandt sted den 9.-11. september 2021. Ved at tage disse initiativer er İzmir Metropolitan Municipality ved at blive en rollemodel i at skabe en kulturorienteret tilgang til byen ledelse.
Skrevet af: Dr. Ege Yildirim, Fulya Baran og Levent Tökün.
Mens klimakrisen øger sin indvirkning på samfund rundt om i verden dag for dag, bliver bæredygtig udvikling for byer mere kritisk. Kultur, som den fjerde dimension af bæredygtig udvikling, giver betydelige muligheder for beslutningstagere til at tilpasse deres politikker og handlinger til målene for bæredygtig udvikling. Izmir Metropolitan Municipalitys borgmester Tunç Soyer minder om, at "klimakrisen er resultatet af antagelsen om, at menneskeheden er i en konstant kamp med naturen" og antyder, at en anden kultur er mulig: det er "cirkulær kultur", et koncept, der samler klimahandlinger, den cirkulære økonomi og menneskelig kapital. Den er baseret på "harmoni med naturen, harmoni med fortiden, harmoni med hinanden og sidst men ikke mindst harmoni med forandring".
Borgmester Soyer foreslår, at en anden kultur er mulig: Det er "cirkulær kultur", baseret på "harmoni med naturen, harmoni med fortiden, harmoni med hinanden og sidst men ikke mindst harmoni med forandring".
"Cirkulær kultur"-konceptet er også grundlaget for CittaSlow Metropolis-programmet, ifølge borgmesterens åbningstale på UCLG Culture Summit. CittaSlow refererer til det internationale netværk af lokale myndigheder, der omfavner filosofien om at styre byer baseret på forbedring af livskvalitet, respekt for borgernes sundhed og bevarelse af lokale kultur- og naturværdier. At blive en Cittaslow-by kræver, at byer har en befolkning på under 50,000. Soyer, som også er næstformand for International Cittaslow Union, sagde ved Cittaslow Generalforsamlingen, der blev afholdt i Orvieto, Italien, sidste år, at "vi prøver alle at gøre verden til et bedre sted for vores borgere i vores byer, men hvorfor ikke prøve at gøre dette i storbyer? Store byer er ikke kun kilden til problemer, men også drivkræfterne bag innovation og økonomi”. Han præsenterede således "Cittaslow Metropolis” projekt.
Siden da har Cittaslow-netværket arbejdet på at skabe måder at introducere sin filosofi på i storbyerne. I juni sidste år blev Izmir valgt som byen/laboratoriet, der var vært for det første pilotprojekt til dette formål. Soyer hævder, at programmet ser byer som et økosystem, der fremmer ro og harmoni, i stedet for populisme og autokrati, og tilføjer, at "CittaSlow Metropolis er en progressiv model for byliv, der forener lokale og universelle værdier".
Udover disse initiativer er Izmir involveret i flere andre internationale netværk til støtte for at integrere kultur, arv og kunst i bæredygtige udviklingsprocesser. Izmir underskrev "Erklæring om kultur og COVID-19-pandemien” udstedt af kampagnen Kultur 2030-målet; Borgmester Soyer holder keynotes i internationale begivenheder såsom sidebegivenheden om "Partnerskab gennem kultur” på FN's Højniveau Politisk Forum (HLPF) 2021 og Network for klimaarv begivenheder, der finder sted under COP26 i Glasgow i november 2021; Kommunen samler alle ledere af Izmirs seks steder på UNESCOs verdensarvs- og foreløbige lister gennem "Izmir Verdensarv” værksteder; programmet "Respect for History Local Conservation Awards" fik en særlig omtale i 2021 European Heritage Awards; "kultur-natur-forbindelsen" bliver styrket i Izmir Nature Strategy 2021, i Seferihisar Seed Swap Festival og Narcissus-projektet, der slår til lyd for, at "Another Agriculture Is Possible"; og den offentlig-private partnerskabsmodel for kulturarv bringes til live i "Tarihi Kemeralti Inc." (TARKEM) og Middelhavsakademietblandt andre projekter.
Frem for alt er Izmirs præstationer i 2021 en del af en længere proces, baseret på mange års arbejde med at opbygge byens kulturelle økosystem, hovedsageligt gennem Pilot Cities og Leading Cities-programmerne i UCLGs Agenda 21 for Culture. Izmir positionerer sig først som en 'Middelhavskulturhovedstad' og fortsætter med at styrke sin stemme og mobilisere kultur for en bæredygtig byfremtid for alle.
Om forfatterne
Dr. Ege Yildirim er en kulturarvsplanlægger med 20+ års erfaring med at arbejde i Tyrkiet og internationalt. Baseret i Istanbul siden 2013, er hun en uafhængig konsulent, lærd og aktivist. Hendes tidligere stillinger omfatter planlægger ved KA-BA Architecture, Ankara, og ved Abu Dhabi Authority for Culture & Heritage, UAE; site manager for den historiske laugsby Mudurnu, nøgleekspert ved EU-Tyrkiet Anatolian Archaeology and Cultural Heritage Institute-projektet og ICOMOS Focal Point for SDGs. Ege var Fulbright-stipendiat ved Pratt Institute, New York, og Kaplan Fellow ved Koç University, Istanbul. Se også: https://www.linkedin.com/in/dr-ege-yildirim-9a6240a/
Fulya Baran uddannet fra Boğaziçi University med en bachelorgrad i ledelse og fra Bilgi University med en mastergrad i Cultural Management. Hun arbejdede i kommunikationsafdelingen på forskellige museer og kunstgallerier. Hendes tekster om samtidskunst og kulturarv blev udgivet i "Gazete Duvar", "Hürriyet Kitap Sanat", "Istanbul Art News" og "Argonotlar". Hun er medlemskabsredaktør for "Argonotlar", en nyetableret samtidskunstudgivelse i Tyrkiet. Hendes masterafhandling handler om deltagelse af ngo'er i forvaltningen af byarv, med fokus på den historiske halvø i Istanbul.
Levent Tökün er arkæolog, kunsthistoriker og Europæisk kulturarvs ungdomsambassadør fokuseret på kulturarvspolitik og museer. Han opnåede sin BA-grad i arkæologi og kunsthistorie fra Koç University, Tyrkiet, hvor han også tilbragte et semester i udlandet på Trinity College Dublin, Irland, som udvekslingsstudent, og senere afsluttede han sin dobbelte MA-grad i World Heritage Studies ved Brandenburg University of Technology Cottbus-Senftenberg, Tyskland & i kulturarv ved Deakin University, Australien. Til masterafhandlingen undersøgte han spørgsmålet om tilbagelevering af ulovligt handlet kulturejendom både til og fra Tyrkiet ud fra et perspektiv om politikkonsistens og goodwill.