Studiet af El Mazo, en hule i Asturien, Spanien, har foreslået nogle interessante tendenser om, hvordan mennesker klarede en pludselig forkølelsesperiode for seks årtusinder siden. "8.2ka"-begivenheden er en af de mest betydningsfulde klimatiske ændringer i de sidste 10,000 år.
Den pågældende periode var for 6200 år siden, hvor gennemsnitstemperaturerne faldt med op til 3°c. Forskellige gletsjere i Nordamerika smeltede og oversvømmede i Atlanterhavet. Den nuværende videnskabelige forståelse er, at den pludselige introduktion af så meget koldt vand stoppede cirkulationen af normale havstrømme og førte til et fald i temperaturen over hele kloden. Den præcise påvirkning af miljøet og mennesker er stadig ikke helt klar, men arkæologer fra Spanien og Europa har fundet nye spor – i en affaldsgrav fyldt med skaldyr.
Siden har en meget lang historie, hvilket gør den nyttig til at studere, hvordan tingene ændrede sig som reaktion på klimaet. De skaldyr, der findes der, er højst sandsynligt madaffald, som kan ses på af arkæologiske videnskabsmænd.
Forskerne bekræftede, at bløddyrene kom fra en koldere periode ved at se på den præcise kemiske sammensætning af skallerne. De talte derefter antallet af specifikke arter over en lang periode. For eksempel led P. lineatus, som er velegnet til varmere farvande, i denne periode. I modsætning hertil havde P. vulgata, som klarer sig bedre i køligere farvande, en højere bestand i den kolde æra. De arter, der kunne tilpasse sig de koldere farvande, klarede sig meget bedre i denne periode.
Dette gjorde det muligt for forskerne at se på, hvordan mennesker reagerede på de koldere temperaturer. De antyder, at mange mennesker kan være flyttet til kysten for at flygte fra de koldere indre områder.
For 6200 år siden var mennesker ikke egoistiske med hensyn til deres skaldyr
"Vores resultater tyder på en løbende anvendelse af lokal havøkologisk viden af nogle af de sidste fodermænd i Vesteuropa, på trods af store ændringer i klima og demografi" – Asier García-Escárzaga, leder af undersøgelsen.
Forskerne opdagede, at bløddyrene blev mindre i denne periode, hvilket tyder på en ændring i menneskelig aktivitet. Det betyder, at bløddyrene ikke nåede at vokse – fordi de samles mere intensivt. Skaldyrene blev dog ikke overudnyttet, da størrelsen formåede at forblive over 20 mm. Hvis de var blevet mindre, ville de ikke have været i stand til at overleve på lang sigt. Desuden var der bevis for, at mennesker samlede bløddyrene i mere farlige områder. Hvis der var flere mennesker ved kysten, der var afhængige af skaldyr til mad, ville de blive tvunget til at samles på mere risikable steder.
Undersøgelsen er et vigtigt skridt til at forstå både, hvordan vores miljø reagerer på klimaændringer, og hvordan mennesker tidligere har tilpasset sig klimaændringer.
Læs hele historien på phys.org.