Opdagelsen af en næsten 2,000 år gammel runesten i Norge fik forskere til at gentænke deres viden om runealfabetet, det ældste skrift, der er kendt i Skandinavien. Stenen er dateret til perioden mellem 1 og 250 e.Kr., hvilket gør den til den ældste daterede runesten i verden med god margin. Runesten blev ofte brugt som gravsten i vikingetiden.
Hvorfor er denne sten så speciel? Forskere antog, at de tidligste runesten i Norge og Sverige dukkede op i det 4. og 5. århundrede. Men nu viser det sig, at nogle runesten kan være ældre end tidligere antaget.
"Vi ved nu, at folk huggede i sten lige så tidligt, som de huggede i metal, og vi er nødt til at revurdere dele af det, vi tror, vi ved om udviklingen af runelinjen", forklarer runeekspert Magnus Källström fra Riksantikvaren.
Hvordan fandt de ud af det? Arkæologerne kunne sætte en dato på stenen, fordi den blev fundet i en grav. "Runesten fra de tidligste perioder er ofte meget svære at datere, fordi man sjældent har andet end runeformerne og sproget at gå efter", siger Källström.
På stenen står (i runeskrift) 'idiberug'. Dette kan muligvis være en henvisning til den person, der er begravet nær runen.
Hvad betyder det egentlig? Opdagelsen er i modstrid med nuværende overbevisninger om udviklingen af runeskrift. "Den E-rune, der blev fundet på stenen, som ligner et latinsk M, mente man tidligere ikke var dukket op før efter år 400", påpeger Källström. En lignende rune blev fundet på andre runesten, hvilket tyder på, at de også kan være ældre end tidligere antaget.
“B-runen med sine fire buer i stedet for to er meget mærkelig. Det har, så vidt jeg kan komme i tanke om, ingen paralleller, og det ser også ud til at dukke op flere gange på stenen.”
Hvad er det næste? Källström: ”Sammen med andre tegnformer kan det måske bidrage til diskussionen om runernes oprindelse, men det er nok lidt for tidligt at spekulere. Først skal vi få en ordentlig beskrivelse og læsning af hele inskriptionen.”
Opdagelsen af denne runesten udfordrer de tidligere antagelser om runealfabetets oprindelse og udvikling. Det tyder på, at brugen af runer i Norge går meget tidligere tilbage end tidligere antaget, og at runealfabetet kan have udviklet sig samtidig med brugen af andre skriftsystemer som det latinske alfabet.