Mens myndigheder og museer ser på, hvordan de kan returnere plyndrede genstande til tidligere kolonier, opstår diskussioner om, hvem der ejer disse genstande. En udstilling med Benin-bronzer, der er udstillet i Tyskland, viser den interessante dynamik bag det kulturelle og fysiske ejerskab af plyndrede artefakter. De 96 kunstværker skal vende hjem til Nigeria, men kan være med til at ændre den måde, vi tænker på koloniarv og plyndrede genstande.
Udstillingen åbnede i slutningen af april 2022 i Rautenstrauch-Joest-Museum, et etnografisk museum i Köln, DW forklaret i en videoreportage. De 96 udstillede kunstværker er kendt som Benin-bronzerne, selvom nogle genstande er lavet af træ, elfenben og terracotta.
Artefakterne blev stjålet i 1897, da britiske styrker plyndrede hovedstaden i det afrikanske kongerige Benin (nu Nigeria) under et militærangreb. Under massakren ødelagde de det kongelige palads og fangede over 4000 artefakter. Mange soldater og administratorer, der var involveret i plyndringerne, solgte deres bytte til museer og kunstsamlere. Det var sådan, at museet i Köln, ligesom mange andre over hele Europa, samlede så stor en samling af Benin-bronzer.
Magtskifte
Nu ønsker efterkommerne af kongeriget Benin deres skatte og arv tilbage. "Vi har ventet på, at disse værker vender tilbage, kommer hurtigt tilbage og kommer sikkert tilbage. Jeg savner dig, men på et andet niveau”, formulerer den nigerianske kunsthistoriker Peju Layiwola følelsen af sine landsmænd. Det er ikke overraskende, at "I Miss You" er navnet på udstillingen.
At kategorisere genstandene føles som at sætte tal på folk og sætte dem i fængsel
Peju Layiwola
For Layiwola, der er inviteret til at arbejde på udstillingen på grund af hendes ekspertise om Benin Bronzes, er ejerskiftet nøglen til at forstå udstillingen og tilbagevendensprocessen: "Det viser et magtskifte." Ejerskiftet viser sig i den måde, genstandene objektiveres og tages ud af kontekst, fx ved at nummerere kunstværkerne, for at kategorisere dem. Ikke ualmindeligt fra et europæisk perspektiv, men for nigerianere har nummereringen en helt anden betydning.
"Det føles som at sætte tal på folk og sætte dem i fængsel", forklarer Layiwola, mens hun fjerner inventarkortene. "Så at tage dem af er en måde at forberede dem på at tage til Benin. Det er som at tage mærker af, der ikke har nogen betydning i kulturen, fordi vi ikke sætter tal på forfædre.” Det er grunden til, at hver genstand vises separat og viser den unikke individualitet og skønhed i hvert værk, men smerten, tabet og sorgen forbundet med dem huskes også.
Udstillingen forsker også i, hvordan genstandene skal præsenteres for offentligheden, når de er hjemme igen. »Der skal være en måde, hvorpå folk bliver engageret i disse værker, i en kontekst, som er kendt af Afrika. Deres kunst fejres ikke alene, men fejres i sammenhæng med performance, musik, poesi og dans”, påpeger Layiwola.
Vender tilbage hjem
Museumsdirektør Nanette Snoep er enig i, at der bør være en ny tilgang til at se på plyndrede koloniale artefakter: ”Dette er afgørende for fremtiden for etnografisk museum. Hvad betyder det, at jeg som direktør, eller vi som museum, ikke længere kan være de eneste, der kan fortælle historien om disse genstande?”
Indtil videre huser Nigeria kun nogle få originale artefakter, men det handler om ændringen. Den tyske regering planlægger at overføre ejerskab af over 1200 artefakter og kunstværker til Nigeria inden udgangen af 2022. Ikke desto mindre har den offentlige debat været hård om, hvorvidt de skulle returneres. "Der er noget gemt bag denne debat, og bag vreden og følelserne", føler Snoep. "Hvad er vores post-migrant samfund, og hvordan interagerer vi med hinanden i fremtiden? Det er også det, det handler om. Især om privilegier og magtforhold. Og det er det, mange mennesker bliver bekymrede over.”
Kilde: DW