Venedig Biennalen er en typisk "national" begivenhed. Pavillonerne for kunstnere er opdelt efter land, og forestillingerne er bestilt af statslige organer. Biennalen blev trods alt første gang afholdt i 1895, hvor europæiske koloniidentiteter var på toppen. En undtagelse er dog den nordiske pavillon. I 60 år har den nordiske pavillon været delt af Norge, Sverige og Finland - men i år er den blevet omdøbt.
På dette års Venedig Biennale bliver den opkaldt efter de oprindelige folk, der bor rundt omkring i Europas del af Arktis, samerne. Historisk set har samerne levet på tværs af polarcirklen, hvor deres territorium strækker sig mellem de nordiske lande og Rusland.
Regeringerne i disse stater var forpligtet til at integrere det samiske folk i deres lande indtil mindst 1960'erne, ofte gennem undertrykkende politikker. I mange tilfælde blev samer tvunget fra deres lande eller presset til at fornægte deres kultur. Kampen for samernes rettigheder fortsætter den dag i dag, da de nordiske stater presser de oprindelige samfund til at opgive deres jord og kultur for at tillade statsudvidelse. Mens debatterne om europæisk kolonialisme har taget fart i de sidste par år, er den kulturelle undertrykkelse, som samerne står over for, forblevet under radaren.
Grænseløse mennesker
Mange mennesker har en misvisende forståelse af det samiske folk. Turister til det nordlige Finland forårsagede en sådan efterspørgsel efter 'autentisk' kultur, at en hele hundeslædebranchen dukkede op i regionen, på trods af at det ikke var samisk tradition. På samme måde er arbejdere blevet bedt om at klæde sig ud i samisk tøj for at imponere turister. Disse traditioner er ikke autentiske, og mange samer ser dem som skadelige for både deres livsstil og deres land.
Samerne er ikke glade for at blive brugt til at fremme noget lands turistindustri. "Vi betragter os selv som et grænseløst folk," siger Maja Kristine Jåma, det norske sametingsrådsmedlem med ansvar for kultur og klima, til Euronews. Da samernes forfædres land strækker sig over flere lande, har de sjældent fået deres egen internationale stemme. At omdanne pavillonen til en samisk pavillon er et skridt mod forsoning fra de nordiske lande. Teksten fortsætter under billedet.
Kunst, kultur og arv
I år vil pavillonen byde på værker af tre samiske kunstnere. Det er en mulighed for verden at anerkende forskellige begreber om kunst, kultur og arv. For samerne er 'kunst' et overraskende nyt ord. Inden for deres traditionelle filosofi er skønhed og nytte en del af den samme ting.
Det kunstneriske tema for pavillonen i år er meget klart: forsvar af samisk arv. Rensdyrdrift er for eksempel en vital del af deres kultur, og en som historisk er blevet undertrykt. Máret Ánne Sara har designet en skulpturel installation til Venedig med rensdyrkalve som symboler på genfødsel og rensdyrmaver, der fremkalder "mavefornemmelse".
Anders Sunna, en af de andre kunstnere med en plads i år, benytter lejligheden til at vise sin families årti lange kamp mod svensk lovgivning. Hans fortællende malerier fremhæver, hvordan samiske familier stadig kæmper for at bevare deres arv fra rensdyrdrift og arealforvaltning.
For samerne handler udstillingerne på Biennalen ikke kun om kunst. Det er en chance for at vise verden, at deres arv ikke er nordisk arv – det er deres egen, særegne identitet.
kilder: Euronews, Kunstbladet