Den næste generation af fagfolk og studerende inden for kulturarv får ikke nok støtte til at komme ind på kulturarvsområdet på universiteterne, regner Tetiana Golub. Det er de mennesker, der skal bevare vores arv i fremtiden, men de mangler ofte adgang til arrangementer og stillinger, hvor de kan optjene erfaring og få indflydelse. Golub, en ukrainsk arkæologi- og kulturarvsstuderende ved Bamberg Universitet, oplevede som en ung kulturarvsprofessionel, hvilke problemer unge mennesker i arv møder, ikke kun i Tyskland, men også i den europæiske kulturarvssektor.
Underrepræsentation af den yngre generation
Jeg havde mulighed for at være med til at arrangere en konference kaldet "Hvordan kan kulturarv forvaltes i tider med klimaændringer". Konferencen fandt sted den 28.-29. februar 2023 på Bamberg Universitet i Tyskland. Arbejdsbyrden med at organisere begivenheden blev delt mellem en professor og mig ved Center for Heritage Conservation Studies and Technologies, hvilket var ret meget for to personer at klare 200 deltagere.
Alle de inviterede talere var etablerede fagfolk og forsøgte at besvare alle spørgsmålene om at finde langsigtede bæredygtige beskyttelsesstrategier for vores kulturarv. Denne konference var en glimrende mulighed for at diskutere håndtering af klimaændringseffekter og få uvurderlig erfaring.
Men på den anden side af medaljen var der det såkaldte 'aldersspørgsmål': Det største negative aspekt ved konferencen var underrepræsentationen af den yngre generation, ikke kun blandt talerne, men også blandt deltagerne. Jeg var overrasket over at bemærke, at kun få kandidatstuderende deltog i konferencen, og kun to eller tre af de tyve talere var under 30 år. Jeg følte, at dette ikke var en universitetskonference, men derimod et lukket møde for fagfolk med meget af erfaring. Næsten alle var fortrolige med hinanden, og et af hovedmålene, såsom at "opbygge nye netværk", var blevet kompromitteret.
Årsagerne til problemet
Der er flere grunde til, at der var meget få unge fagfolk og studerende involveret: For det første var der en mangel på forfremmelse til konferencen blandt studerende; ingen e-mails blev endda sendt til kulturarvsstuderende. Desuden var der ingen forfremmelse under forelæsninger, hvilket jeg fandt mærkeligt. Der er heller ingen rapporter om konferencen, og man kan ikke finde noget online om resultaterne, næsten som om den aldrig fandt sted. Det rejser spørgsmålet: Bør vi, bachelor- og kandidatstuderende, deltage i sådanne arrangementer for at lære om udvikling på vigtige områder som kulturarv og klimaændringer?
For det andet havde jeg en fornemmelse af, at der var meget få unge fagfolk blandt talerne, fordi professorer tøver med at blive repræsenteret af de unge under arrangementer. Det kan også være muligt, at unge fagfolk ikke har fået nok meningsfuldt arbejde til at repræsentere under konferencen. En anden årsag kan være, at den økonomiske støtte fra regeringen og universiteterne ikke er nok, så forskningsgrupper er for små og kan ikke ansætte unge fagfolk. Uanset årsagen er resultatet en underrepræsentation af den kommende generation blandt talerne.
Endelig er der behov for større forståelse for vigtigheden af at overføre viden til studerende og unge professionelle. Det er vigtigt at vise eleverne, hvor de kan være om få år. At se unge foredragsholdere fortælle dig om deres succesfulde projekter kan være et kæmpe motivationsboost til at være en del af kulturarvsforskning for unge fagfolk og studerende. Desværre gav konferencen indtryk af, at kun forskere med 30 års erfaring har mulighed for at deltage og præsentere seriøse projekter.
Praktiske løsninger
Kan dette ændres, og hvordan? Jeg ser måder at løse dette problem på. Disse løsninger kunne implementeres ikke kun i Tyskland, men også i andre europæiske lande, hvor unge fagfolk og studerende kæmper for at finde vej i sektoren.
For det første bør der arbejdes på at få opmærksomhed og ressourcer på sociale medier, da det er et vigtigt redskab til at kommunikere med unge og sprede information. At lade folk vide, at der er en konference, de kunne deltage i, er et første skridt. Men de sociale medier på Bamberg Universitet er i øjeblikket i dårlig stand, og det skal der tages hånd om.
For det andet bør der være fokus på at øge antallet af kandidat- og bachelorstuderende, der deltager i kulturarvsprojekter. En måde at gøre dette på kunne være at øge antallet af arbejdsstuderende og praktikanter. Jeg har selv oplevet dette problem: Som arbejdende studerende er jeg utroligt begejstret for muligheden for at arbejde på et projekt i kulturarvsafdelingen på Bamberg Universitet. Jeg har arbejdet utrætteligt for at vise mine evner og passion for faget. Jeg har dog været dybt skuffet over at erfare, at jeg ikke har fået mulighed for at arbejde med projektet i det kommende semester.
Sidst men ikke mindst er det afgørende at sikre, at antallet af unge fagfolk, der fungerer som oplægsholdere på disse konferencer, er mindst 40 %. Dette vil bidrage til at fremme større forståelse og samarbejde mellem studerende og (unge) forskere og tilskynde til overførsel af viden og erfaringer mellem disse grupper.
Jeg er sikker på, at min erfaring kan være relevant for andre universiteter i Tyskland og andre europæiske lande. Alderisme er et vigtigt problem i det moderne samfund, ligesom sexisme og racisme er det. Samarbejde mellem generationerne i kulturarvssektoren er nøglen til succesfuldt arbejde.
Konferencens betydning og nøglepunkter Alligevel er emnet arv og klimaændringer indflydelsesrigt og relevant i dag. Det er allerede synligt i forskellige sektorer, herunder kulturarv. Det er mere end blot den grundlæggende struktur af bygninger, der er i fare for kraftige regnskyl, storme eller hedebølger. Kostbare ting inde i bygninger, som gamle malerier i kirker eller smarte møbler i gamle huse uden aircondition, kan også nemt blive beskadiget. Skaden forårsaget af dårlige vejrforhold, såsom høje temperaturer eller luftfugtighed, kan langsomt opbygges over tid, og folk bemærker det måske ikke med det samme. Det er vigtigt at fremhæve hovedtankerne fra denne konference: forståelse og integration af kulturarv i klimaændringsdiskussioner er afgørende for at skabe stærke beskyttelsesplaner. Effektive bevaringsstrategier og ny teknologi som smarte sensorer, IoT-arkitektur og 3D-scanning kan hjælpe med at overvåge og kontrollere genstandes bevaringstilstand, reducere energi- og vandbehovet og opdage potentielle problemer som skimmelvækst. Derudover kan brug af UAV-teknologi og avancerede måleteknikker hjælpe med at forudsige og forhindre kulturarvsforringelse, mens modelsystemer som IAQCC kan forbedre isolering, ventilation og IAQ-politikker. Og endelig kræver en bæredygtig bevarelse af kulturarven, at energiforbruget på museer, arkiver og biblioteker reduceres. Og selvom den slags løsninger er utrolig vigtige, deles de i øjeblikket ikke under konferencer med næste generation af fagfolk, simpelthen fordi de er inviteret og har svært ved at komme ind i disse arrangementer.
Desværre er et så relevant og indflydelsesrigt emne ikke udbredt blandt studerende og unge fagfolk. At engagere studerende og unge fagfolk er afgørende for vækst og udvikling af ethvert felt. De bringer friske ideer, nye perspektiver og en vilje til at lære og innovere.
Inden for klimaændringer og bevarelse af kulturarven er det særligt vigtigt at inddrage unge i diskussioner og beslutningsprocesser. Det er dem, der vil arve konsekvenserne af vores handlinger, og deres input kan være med til at forme fremtiden for bevarelse af kulturarven. Bemyndigelse og støtte til den yngre generation kan sikre en bæredygtig og ansvarlig tilgang til at bevare vores kulturarv for fremtidige generationer.
Om forfatteren
Tetiana Golub er bachelorstuderende ved Bamberg University med fokus på feministisk arkæologi og kulturarv, og en Europæisk kulturarvs ungdomsambassadør. Oprindeligt fra Ukraine fik hun sin første grad i computeringeniør fra Kyiv Polytechnical University og arbejdede med digital marketing i otte år. Efter at have flyttet til Tyskland fulgte Tetiana sin drøm om at blive kulturarvsspecialist. Hendes passion for bevarelse af kulturarv førte til, at hun blev Europa Nostra-ambassadør, hvor hun aktivt har engageret sig i og fremmet bevarelsen af Europas kulturarv. Tetianas unikke ingeniør- og kulturarvsbaggrund giver hende et værdifuldt perspektiv på at integrere teknologi i kulturarvsbevaring.