HYPERION er et af EU's store projekter for at beskytte kulturarv og historisk arv mod naturlige og klimatiske trusler, hvoraf mange er blevet forværret af menneskelig aktivitet. Klimaforandringerne udgør for eksempel en vedvarende og stigende trussel mod meget af vores kulturarv. For eksempel kan kraftig regn oversvømme historiske bygninger, og overskydende tørke kan gøre samme skade.
Projektet har til formål at skabe værktøjer, der overvåger og måler disse effekter. Det er et komplekst projekt med en bred vifte af mål og metoder, lige fra maskinlæring til civilt engagement. Nu, tre år inde i projektet, bliver HYPERIONs værktøjer testet i hele Europa.
"Vi har strategisk udvalgt og inkluderet i HYPERION-konsortiet byer og kommuner, som har historiske distrikter, der står over for store trusler mod deres lokale kulturarv fra klimaændringer og naturfarer," bemærker Dr. Angelos Amditis, HYPERIONs projektkoordinator. Venedig er for eksempel berygtet for sit usikre forhold til vand, men de andre tre steder på tværs af kontinentet er også gode steder at indsamle data om naturlige skader på arv.
Projektoversigt
| Projektomkostninger | € 5.997.728,75 |
| Koordineret af | Institut for kommunikation og computersystemer (ICCS), Grækenland. |
| Start dato | juni 2019 |
| Slutdato | November 2022 |
| Teststeder | Grækenland (Rhodes), Spanien (Granada), Norge (Tønsberg) og Italien (Venedig) |
Hvad er de planlagte resultater?
I sidste ende håber HYPERION at tilbyde værktøjer, der kan forbedre kulturarvens modstandsdygtighed. Ideelt set bør alle, der arbejder på et kulturelt eller historisk kulturarvssted, have adgang til nøjagtige og pålidelige oplysninger. Med dette kunne de forudsige naturlige trusler mod arven i deres varetægt og vide præcis, hvad de skal gøre for at beskytte og bevare den.
På de fire teststeder udføres omfattende tests på historiske områder og bygninger. I Tønsberg er der mange bygninger, der kræver langtidsbevaring – især de gamle trækonstruktioner. Ud over dette er der stenruiner fra 16-tallet, som også kræver nøje observation. Disse bygninger vil blive overvåget af projektet og modelleret i detaljer. Lignende arbejde vil blive udført ved historiske bygninger og områder i Rhodos, Venedig og Granada. Dette udvalg af steder vil give HYPERION mulighed for at få værdifuld information fra en bred vifte af miljøer og gør det muligt for projektet at designe mere specifikke værktøjer afhængigt af det lokale klima.
Slutbrugere vil være i stand til at få en bedre forståelse af farerne og truslerne mod den håndgribelige kulturarv, træffe beslutninger for en hurtigere og mere effektiv reaktion og bidrage til en bæredygtig omorganisering af de truede historiske regioner.
HYPERION pressemeddelelse, juni 2019
Et eksempel på HYPERIONs arbejde er 'smarte tags' – et system af sensorer, der vil blive indsat på de enkelte kulturarvssteder for at overvåge klimapåvirkningen i meget lille og lokal skala. I test i de fire pilotbyer blev sensorer placeret rundt om kulturarvsbygninger for at registrere fugtighed, temperatur og hvor våde eller tørre vægge var. Disse er almindelige målinger til at bestemme, hvordan og hvornår vedligeholdelse skal udføres på et sted.
Disse målinger vil være bekendt for alle med museums- eller arkiverfaring, men HYPERIONs forskning graver lidt dybere. Undersøgelsen giver et omfattende overblik over, hvordan de smarte tags kan fange vigtige data og sende dem til en server til behandling, alt sammen med minimal menneskelig vedligeholdelse. Hvis testene viser sig at være vellykkede, er det en tilgang, der nemt kan skaleres op og implementeres på kulturarvssteder overalt. De smarte sensorer ville gøre mere end blot at registrere vigtige data; de ville hjælpe os med at forstå langsigtede ændringer og skader på kulturarvssteder.
Selvfølgelig skal tekniske projekter informeres og drives af samfundet. HYPERION vil bygge videre på tidligere EU-projekter, som f.eks PLUGGY. HYPERION-projektet vil bruge PLUGGYs tekniske infrastruktur til at skabe et nyt samfundsengagementværktøj, som præsenteres på den nye europæiske Bauhaus-festival i juni. Værktøjet vil give borgere og lokale virksomheder mulighed for at tilføje 'historier' om skader på lokal kulturarv.
Unge mennesker er et af nøglemålene for dette værktøj: "Vi ønsker at transformere deres opfattelse af, at kulturarv er noget "forældet" og fra fortiden, og i stedet gøre det som et fundament, der fremmer deres rod til fremtiden," siger Dr. Amditis.
Hvad er det næste?
HYPERION er ikke det første og heller ikke det eneste projekt, der udvikler modstandskraft på kulturarvssteder. BÅGE og Shelter er også i gang i øjeblikket med midler fra EU. I det sidste årti har der også været HERACLES og mange andre projekter med lignende mål. Det er godt at se kontinuerlige investeringer i dette emne, da beskyttelse af arv uundgåeligt vil ændre sig som tiden går og har behov for konstant fornyelse, efterhånden som nye udfordringer opstår.
Men når man ser tilbage på tidligere projekter, kan det være nedslående at se mange af dem tie stille, når projektet er afsluttet. Bliver de udviklede teknologier og metoder implementeret succesfuldt eller bæredygtigt – eller bliver de glemt i slutningen af deres periode?
Det er afgørende, at projekter som dette nøje overvejer, hvordan man kan maksimere virkningen af deres forskning og udvikling på lang sigt. Værktøjerne kan være godt designet, men deres værdi forringes, hvis kun få mennesker bruger dem. Uanset hvor gode værktøjerne er, er det vigtigere for dem at være i hænderne på dygtige fagfolk. I den forstand er det optimistisk at se HYPERION bygge videre på det arbejde, der er skabt af det tidligere EU-projekt PLUGGY – forhåbentlig vil fremtidige projekter være i stand til at udnytte HYPERIONs arbejde effektivt.
Bevidstgørelse
At holde arvens modstandsdygtighed på nationale og internationale dagsordener vil være afgørende for dens overlevelse. At minde folk om disse værdier er en lang og varig kamp, men bør være en vigtig overvejelse af projekter, der går ind i fremtiden. "At øge bevidstheden om problemet er det første vigtige skridt, der skal løses," sagde Dr. Amditis i korrespondance med Heritage Tribune, da han blev spurgt om skridt for fremtiden.
Han håber, at disse spørgsmål forbliver på EU's dagsorden, og ønsker at sikre, at der er et gnidningsløst samarbejde mellem interessenter. Til dette formål er HYPERION også i en taskforce med Shelter og ARCH, to andre europæiske projekter, der undersøger, hvordan man opbygger modstandskraft i arv. Denne taskforce vil sikre, at de politiske beslutningstagere er velinformerede til at træffe de korrekte beslutninger om europæisk kulturarv i fare. Det viser også, at disse projekter kan (og bør) koordinere deres indsats for at maksimere deres potentiale.
For at få opmærksomhed og finansiering på nationalt og internationalt niveau kræver det ofte hårde data for at overbevise finansiører og politiske beslutningstagere. At have værktøjer til at vise effekt kan vise sig at være uvurderligt for fremtiden for kulturarven i Europa og resten af verden. Lad os håbe, at HYPERION er i stand til at bevæbne fagfolk fra arv til at give vores historier den bedste modstandsdygtighed over for naturen.
HYPERION driver sociale mediekanaler på Twitter @EuHyperion, Facebook @HyperionEUProject, Linkedin, og deres primære hjemmeside.