At skabe bæredygtige landskaber gennem brugbar videnskab | Fremtidig fremstilling i den antropocæne podcast

Terranova-forsker Roberta Rigo og Sarah Westenburg fra BoerenNatuur

Denne episode af 'Future making in the Anthropocene'-podcast fokuserer på brugbar videnskab og hvordan man øger bevidstheden blandt forskellige interessenter om ændringer i deres landskaber. Denne type videnskab starter nedefra og adresserer dilemmaer, som samfund står over for. Ved at konsultere dem i udviklingen af ​​scenarier for mulige og ønskværdige fremtider, hjælper denne forskningsmetode med at styrke borgerne i komplekse beslutningsprocesser og forhindrer, at de føler sig udenfor. Som et resultat heraf introduceres interessenter fra helt forskellige baggrunde for hinandens perspektiver og kan i sidste ende blive involveret i politikker, der påvirker deres miljø.

Udvikling af scenarier hjælper med at forestille sig mulige fremtider og forstå virkningerne af de valg, vi træffer nu. Scenarier hjælper også med at nedbryde onde problemer i mindre dele. Ved at give en bedre forståelse og en ramme kan videnskaben være med til at bygge bro mellem mennesker med forskellig baggrund. Scenarier diskuteres med så mange interessenter som muligt. På den måde akkumuleres lokal viden og kan tages i brug af politikere, som støttes af denne proces i de svære beslutninger, der skal træffes.

I en nylig undersøgelse bekræftede Terranova-forsker Roberta Rigo, hvordan scenarier faktisk kunne bidrage til jordforvaltning. Ved at zoome ind på to regioner i Bretagne (Frankrig) sætter hun spørgsmålstegn ved, hvor effektive scenarier er til at skabe resultater for lokale interessenter. Hun interviewede og bragte et væld af aktuelle interessenter sammen i workshops, der omhandlede flere emner, der er af betydning for dem, der bor og arbejder i regionen. Disse beskæftigede sig primært med forvaltning og tilgængelighed af vand, til alle typer brug, herunder landbrug. På grund af de seneste tørkeperioder viste det sig at være et overordnet emne, der berørte alle involverede lige fra borgere til fagfolk som fx vandforvaltere. Setuppet opfordrede dem alle til at tænke vandforvaltning ud fra et bredt perspektiv.

Denne metode synes at modvirke en nuværende tendens til indsnævring af perspektiver, eller såkaldt 'siloisering', i forvaltningen af ​​landskaber. Dette vedrører regioner i hele Europa. I Holland har landmændene for eksempel længe været presset til at producere så meget som muligt, ofte på bekostning af landbrugsjordens jord- og vandkvalitet. Det har ført til et kraftigt fald i biodiversiteten, som Sarah Westenburg, en hollandsk ekspert i landbrugspolitik, håber vil blive vendt ved at støtte landmandskollektiver i deres overgang til mere naturinklusivt landbrug. BoerenNatuur, organisationen, der repræsenterer 40 landbrugskollektiver i Holland, letter disse kollektiver i at udføre mere økologisk bæredygtige landbrugsmetoder ved at levere såkaldte 'grøn blå tjenester'. Disse grøn-blå tjenester kan understøtte den nødvendige omstilling, men de giver endnu ikke nok indtægter til at give landmændene den nødvendige støtte og incitament til at ændre deres nuværende forretningsmodel for landbrug.

Vis noter

donere